Det sker ind imellem at løbeholdet oplever at blive overhalet af en enkelt (ofte yngre) løber på ruten. “Hvordan skal man håndtere denne situation?”, er vi blevet spurgt. Overhalingen bliver for mange mennesker et sindbillede på situationer fra deres dagligdag, eller måske endda noget større og mere eksistentielt – en oplevelse der skubber til frygten for at blive “løbet agterud”, at blive efterladt på perronen, at blive erstattet af nye, yngre kræfter.
Denne angst har løbeklubben for længst lagt bag sig. Erfaringen har lært os følgende:
1: Personer der overhaler på løbeturen har typisk behov for at vise over for sig selv og andre, at de IKKE sagter bagud – et behov der typisk bunder i dårligt selvværd
2: “Spurt med Kurt” er en løbe- og konversationsklub, og det ligger i sagens natur, at man ikke kan løbe lige så hurtigt, når man taler, som hvis man ikke taler. Vi arbejder pt på at udregne den såkaldte “konversations-faktor” – en konstant man kan bruge til at omregne løbetid med konversation til løbetid uden konversation. Udfordringen ved udregningen er, at man skal have en del observationer uden konversation, hvilket jo strider mod selve klubbens grundidé.
3: Personer der overhaler sætter typisk farten gevaldigt op umiddelbart før og under overhalingen. Kurt har således i sidste uge (hvor han løb alene på grund af de øvrige løberes sygdom hhv rødvinsmarathon i Frankrig) indhentet en yngre kvindelig overhaler og holdt føringen hele vejen hjem til Femte Juni Plads.
Konklusionen er derfor: voksne mænd lader sig gerne overhale. I en række situationer nyder vi endda synet af en overhalende løber og kommenterer gerne såvel stil, påklædning som generel fysisk fremtræden. Vi taler jo mens vi løber!
/Z