Champagnespurten 2019 – Reservér dagen og tilmeld dig nu

Spurt med Kurt introducerer nu en helt ny Frederiksberg-begivenhed: Champagnespurten, der afholdes grundlovsdag 5. Juni kl 13 på 5. Juni plads. Du kan læse om vores vellykkede generalprøve i Januar her.

Champagnespurten er inspireret af fænomenet ”Beer-mile”, blot tilpasset Frederiksberg. Løbet afvikles på klubbens hjemmebane, Femte Juni Plads, og reglerne er enkle: Der løbes fire gange rundt om pladsen og der drikkes et glas champagne før hver omgang. Al champagnen skal DRIKKES og må ikke ikke skylles i håret eller på anden måde spildes. Hvis man ikke kan holde champagnen indenbords, idømmes man en ekstra omgang og et ekstra glas champagne.

Tilmelding, der dækker startnummer og fire glas bobler, koster 200 kr. Guldpakken, der indeholder den originale Spurt med Kurt trøje i gul eller grøn (se beskrivelsen her),  koster 500 kr. Tilmelding kan ske til formanden allerede nu via mail til henrik@zangenberg. biz – husk trøje-farve og -størrelse (S,M eller L) hvis du vælger guld-pakken.

Der er et begrænset antal pladser, så hurtig tilmelding tilrådes.

Følg med på hjemmesiden for yderligere opdateringer.

Endnu en triumf ved Cph Marathon

Atter i år stillede klubbens nestor Georg til start ved 40 års udgaven af Københavns Marathon, og også i år var det med massiv støtte fra klubben, der stod på ved 30-km mærket og med til mål.

Klubben gjorde sig godt bemærket i bybilledet og fik en velfortjent hyldest fra højtalertårnet, da vi løb i mål i smuk samlet formation. Sammenhold på smukkeste Frederiksbergske facon. Tak til alle der kom med opmuntrende tilråb på ruten!

/Formanden