Vejen til gudekroppen er et forhindringsløb brolagt med restaurantbesøg, rødvin, champagne, cocktails og andre uafvendelige udfordringer af det kropslige tempels renhed. Det sker således, at klubbens medlemmer oplever middelsvære tømmermænd i løbet af weekenden. Således måtte formanden denne søndag se sig besejret efter tre restaurantbesøg siden fredag frokost og efterfølgende udforskning af de seneste trends på cocktail-scenen. Vi regner med at indvi vores følgere i denne grundforskning senere. Er en sådan tilstand af kropslig ubehag foreneligt med løbeklubbens program? Ja! Det er ikke bare muligt at gennemføre 6-km ruten sammen med de gode løbevenner; en sådan tur tvinger kroppen igennem en process, hvor tømmermænd forsvinder og erstattes af en overvældende endofin-rus efterfulgt af en rar, tung døsighed uden nogen spor af ubehag.
Igen kan det konstateres, at Spurt Med Kurts videnskabelige løbeprogram er godt for krop og sjæl.