BREAKING: Folkeafstemning truer med at splitte løbeklubben

 

justitia

Spurt med Kurt har pålagt sig selv at hjælpe lokalområdet med at få belyst komplekse problemstillinger og give gode, veloplyste råd. Således også i forbindelse med den kommende folkeafstemning, hvor målet for klubben er at nå frem til en fælles holdning. I denne måned er en stor del af de fælles ressourcer allokeret til undersøgelse af emnet. To medlemmer hælder på basis af de indledende sonderinger til et nej, mens den tredje i udgangspunktet er positiv.

I de kommende uger vil sonderingerne blive videreformidlet på her på bloggen og medlemmerne har planlagt sig selv at deltage i offentlige møder, for at få mere information. Gode ideer til møder modtages gerne i kommentarfeltet.

Endledende bringer vi her nej-sidens væsentligste bekymringer på dette tidspunkt:

Går vi på kompromis med et grundlæggende princip om overgivelse af suverænitet til EU? Idag skal der 5/6 af folketinget eller en folkeafstemning til for at overgive kompetence til EU. I fremtiden kan et almindeligt flertal i folketinget overgive beføjelse på hele retsområdet. “Tilvalg” betyder tilvalg for et flertal i folketinget.

Det kan da vist ikke rigtig rulles tilbage, vel?  Når først et tilfældigt flertal i folketinget har overgivet magten på et område kan vi vist dårligt får det tilbage. Det kunne f.eks. være efter et jordskredsvalg hvor et tosse-parti pludselig har fået en masse stemmer på grund af en eller anden sag, hvor folk er blevet trætte af de gamle partier

Vi må da kunne få en ordning med EU om Europol uden at gå all-in. Det øvrige EU må da være interesseret i et samarbejde med os om Europol, ligesom de må være det med andre lande uden for EU. Løbeklubben har medlemmer, der gerne vil deltage i den danske forhandlingsdelegation efter et nej, hvis ja-partierne ikke mener det er muligt at få en aftale hjem.