Vejen til gudekroppen II – Påklædningen

I løbeklubben “Spurt med Kurt” hylder vi streng disciplin når det gælder træningsprogrammet (se selvstændig blogpost om dette) mens vi bekender os til den højeste grad af diversitet, når det gælder påklædningen på løbeturen. Her kan det enkelte medlem lade sin personlighed skinne igennem, og gennem tøjvalget kan man sende lige de signaler, man har lyst til.

ben

Således kunne man på dagens løbetur se såvel helt bare ben som fuldt tildækkede ben og også den mere pikante  “lagkage”, hvor man skifter mellem påklædt og afklædt i lag fra strømperne og op.

Der er dog enkelte regler for påklædningen – regler pålagt løberne af klubbens passive medlemmer: der må ikke løbes i bare ben i perioden 1/11 til 1/3, af hensyn til helbreddet.